Pilates

Hvad er Pilates?

“Efter første gang mærker du en forskel, efter 10 gange kan du se forskel, efter 30 gange har du fået en ny krop”
Citat af Joseph Pilates.

Skånsom og effektivt

Pilates er en skånsom og effektiv træningsform, som giver dig både ydre og indre styrke.

Fokus er især på kroppens kerne; mave, ryg og bækkenbund. Med dette fokus trænes kroppen ved hjælp af en række stræk- og styrkeøvelser.

Øvelserne udføres i et roligt flow, hvor både de store og små muskelgrupper trænes.

Flad mave – flot holdning

Det er med til at forbedrer din balance og kropsbevidsthed. Maveøvelserne giver flad mave og rygøvelserne virker forbyggende på rygproblemer. Strækøvelserne giver lange slanke muskler og styrken i din kerne gør at du allerede efter få gange får en smukkere holdning .

Det rolige flow i øvelserne mindsker risiko for skader, som man ofte ser i andre sportsgrene. Sammen med en rolig vejrtrækning kan det give en næsten meditativ form for træning. Det kaldes også for “Body & Mind” træning og du vil opleve at denne form for træning styrker din koncentrations evne og indre balance.

Forbedret immunforsvar og velvære

Allerede efter få træningstimer vil du opleve at du har fået øget velvære, dit energiniveau øges og dit immunforsvar styrkes. Regelmæssig udøvelse er altafgørende, fordi sandheden om den hurtige løsning er, at den ganske enkelt ikke findes. Ægte og varig forandring sker over længere tid.

Nøgleordene i pilates er vejrtrækning, koncentration, kontrol, præcision, balance, koordination, centrering, udholdenhed, glidende bevægelser og afslapning.

Pilates er et rigtigt godt supplement til løb, svømning eller anden pulstræning.